SÅRBARHEDENS DANMARKSHISTORIE

Hvad sker der, når jeg, der er defineret som en normal person, kommer ind i et univers, der er defineret som unormalt? Hvordan begynder man så at betragte sig selv og det, man er en del af? For fotografen Casper Dalhoff trænger særligt disse to spørgsmål sig på i hans nye fotobog ’Normal’, der i 106 sort/hvid-billeder giver et sjældent indblik i en verden af krøllede og skæve sind.

HVILKET BILLEDE I BOGEN ER DU MEST GLAD FOR?
”Mit yndlingsbillede er billedet af silhuetten i gården. Det er et betydningsfuldt billede, fordi det er grundstenen i, hvordan fortællingen er endt. Det er et fotografi, som ikke bare er registrerende. Det er dybere end det. Det giver betragteren en mulighed for at forme historien, og aftrykket bliver mere personligt.”

HVAD HAR DEN STØRSTE UDFORDRING VÆRET?
”Den største udfordring har sjovt nok været at kigge ind i min egen sårbarhed, både mentalt og fysisk. Jeg har været nødt til at blotte mig selv. Og så synes jeg, det har været udfordrende at møde mennesker, jeg ikke kunne afkode, og forstå deres nu og være i deres nu sammen med dem.”

HVORFOR ER DET VIGTIGT MED EN FOTOBOG OM BEBOERNE PÅ SØLUND?
”Jeg synes, det er vigtigt, at vi laver fotografi, der har en historisk værdi. Normal er et stykke Danmarkshistorie. Man vil altid kunne tage bogen frem og sige: sådan her så det ud. Sådan her gjorde man i den tidsperiode, hvor billederne er taget. Det synes jeg er en af de flotteste agendaer at have som fotograf, så vi giver vores fælles arv videre til nogen, som ikke var der i nuet. Samtidig er det vigtigt at give en stemme til dem, der ikke selv har én.”

HVORDAN HAR DU FORHOLDT DIG TIL DE ETISKE DILEMMAER VED FOTOGRAFIERNE?
”Der er selvfølgelig et spørgsmål om, hvor tæt man kan gå på mennesker i en sårbar situation. I bogen er der f.eks. et billede af en mand, der går nøgen rundt. Og der har da været diskussioner med noget af personalet om, hvorvidt man kunne vise billedet af den nøgne mand eller ej. Jeg synes jo, at det at være nøgen, er det mest naturlige, vi kan være. Men nøgenhed er også sårbarhed. Det er vigtigt at sige, at ingen af fotografierne er taget som snapshots. De er alle sammen taget efter, at jeg har brugt lang tid med personerne på billederne. Og billedet af den nøgne mand er nu udstillet i administrationsbygningen på Sølund. Det er en blåstempling, som har betydet rigtig meget for mig.”

HVORDAN OPSTOD IDEEN OM AT TAGE BILLEDER PÅ SØLUND?
”For mig handlede det om, at jeg gerne ville vise omverdenen, hvordan det her univers ser ud i Danmark. Hvordan behandler vi mennesker, der har så stort et behov for hjælp fra andre i Danmark? Det ville jeg gerne dykke ned i og lave en fortælling om. Og så var jeg også inspireret af at gå igennem Sølund som ung teenager og tænke, at jeg havde lyst til at dykke ned i det liv, der var derinde. Jeg har altid haft en stor forkærlighed for socialt udsatte personer, og derfor var det for mig en helt naturlig ting at lave denne her fortælling.”