LARS BRORSON FICH: “DER LIGGER EN SÆRLIG OMHU I DEN DIGITALE METODE”
I en tid, hvor mange fotografer sværger til eftertænksomheden i det analoge, mener fotograf og arkitekt Lars Brorson Fich, at der i arbejdet med digitale billeder ligger en helt særlig omhu. I et eksklusivt interview deler han sin tilgang til fotografi, arkitektur og den symbiose, der eksisterer mellem de to kunstformer.
I Lars Brorson Fichs fotobog Hirtshals, der netop er udkommet, får vi fortællingen om Hirtshals gennem havnebyens arkitektoniske historie. Og netop i sådan en udgivelse mener Brorson Fich, at digitale billeder kan noget helt særligt: “På grund af opløsningen i billederne kan man se mange detaljer, og det er vigtigt for indlevelsen i min fotobog,” forklarer han. “Og så kan jeg godt lide den omhu, der ligger i at arbejde på den måde.”
Men for Brorson Fich handler det ikke kun om det tekniske. Fotografering er for ham en kreativ og intuitiv proces, der kræver tid og eftertænksomhed. Mens vi taler, reflekterer han over fotografen Per Bak Jensens teori om, hvordan billederne allerede ligger derude og kalder på fotografen. Selvom Lars Brorson Fich ikke er sikker på, om det er så direkte, mener han dog, at fotografiet har en bevidsthedsudvidende effekt: ”Fotografier viser et andet lag af virkeligheden, et lag af detaljer, som det blotte øje ikke kan se,” fortæller han.
Spørger man ham om valget mellem det digitale og det analoge, er hans svar klart: det digitale giver ham mulighed for en dybere eftertænksomhed. “Man kan arbejde meget længe med billederne, lægge nye justeringslag eller farver på, justere beskæringen,” forklarer han. “Jeg synes tidsfaktoren er rigtig vigtig, når man arbejder med fotografi; tid til eftertænksomhed og til at lade ens intuition modnes. Det er er netop det man kan med digitale billeder.”
FOTOGRAFIER VISER IKKE VIRKELIGHEDEN
Som arkitekt er Lars Brorson Fichs interesse for fotografi forbundet med hans interesse for fysiske rum og strukturer: ”Det at tage billeder er ikke kun en måde at fange øjeblikket på. Det er en måde at se verden på, der giver os mulighed for at relatere til det, der er omkring os,” fortæller han og fortsætter: ”På den måde udfordrer fotografiet vores naive, realistiske idé om virkeligheden som entydig. Man kan ikke bare fremstille verden ’som den er’. Det vil altid være et udsagn om virkeligheden ud fra den vinkel, man ser på verden fra. Fotografiet bliver et medium til at berige vores fælles forståelse af virkeligheden.”
Brorson Fich lader sig inspirere af andre fotografer som for eksempel Barbara Probst, der udfordrer den måde, vi ser virkeligheden på. Hendes arbejde med flere kameraer og forskellige vinkler åbner op for erkendelsen af, hvor subjektivt vores syn på virkeligheden er. “Det er virkelig en øjenåbner at se hendes værker,” siger han.
Hans seneste projekt, Hirtshals, illustrerer ikke kun fotografiets repræsentation af fysiske dimensioner, men også de tidsmæssige dimensioner, der opstår, når fotografierne møder Steen Eiler Rasmussens akvareller af hans forestilling om Hirtshals fra 1919. Med fotobogen inviterer han os til at se verden i flere dimensioner og udforske ikke kun det synlige, men også det usynlige. For som han så smukt udtrykker det: “Fotografi er ikke bare en registrering af virkeligheden; det er en måde at forholde sig til verden på.”
