Terese Sau Hansen mener, at vi skal blive bedre til at spejle os i hinanden. For måske er der ikke så langt imellem kunstverdenen og kageuniverset, som man skulle tro? Vi besøgte bagedystvinderen til en snak om bagning og kreativitet.
HVORNÅR BEGYNDTE DU AT BAGE?
“Jeg kunne allerede lide at bage, da jeg var helt lille. Jeg husker at sidde foran ovnen med min morfar og vente på, at mit lille franskbrød skulle blive færdigt. Da jeg var 14-15 år gammel, begyndte jeg at bage mere, og det var på en måde for at få følelserne ned i noget konkret. Bagværket, og det at være i køkkenet, var et sted, hvor der var plads til alle følelser. Og hvor følelserne kom til udtryk i noget konkret: Hvis det gik godt, var jeg glad, og hvis det gik galt, så var det fordi, jeg var ked af det.
Jeg tror, vi alle sammen har ting vi laver, hvor vi går ind i os selv. Køkkenet har altid været et sted, jeg kunne lide at være. Et ‘safe space’. Derfor var det også lidt spændende at være med i Bagedysten, hvor bagning jo pludselig bliver virkelig stressende.”
HVAD KAN DU BEDST LIDE VED AT BAGE?
“I det søde køkken er det meget vigtigt at være systematisk og nøjagtig med mål, vægt og temperaturer. Men samtidig er der også god mulighed for at slippe kreativiteten løs. Den balance kan jeg godt lide.
Mine kreative idéer med en kage er meget visuelle og orienterede mod, hvordan det skal se ud til sidst. Det fedeste ved at bage er, når det lykkes. Jeg kan godt lide vejen dertil, men der er ikke noget, der slår følelsen af at have skabt noget, der bare virkelig blev godt.”
HÆNGER KAGEBAGNING OG KUNST SAMMEN?
“Ja. Når jeg er ude og besøge kunstnere, så fortæller de mig om den proces, de selv er i for at finde deres eget formsprog og det, der er genkendeligt ved netop deres værker. Og det er jo også det, jeg selv søger at finde. Sådan at folk siger: ‘Dét der, det er en rigtig Terese-kage’.
Skabelsesprocessen er meget ens ligegyldigt hvilket håndværk, man arbejder med, og jeg synes, vi skal blive bedre til at spejle os i hinanden. Mange af os bliver inspireret af noget og har brug for at få det ud gennem vores hænder. Det bliver denne her bog et eksempel på. “
HVAD ER DIT FORHOLD TIL KUNST?
“Jeg er ikke vokset op i en familie, hvor vi er meget kunstinteresseret. Vi gik ikke så meget på museum, men i 8.-9. klasse havde jeg en dansklærer, som tog klassen med på kunstmuseet i Horsens. Museet har en stor Kvium-samling, fordi han er fra byen, og de var nogle af de første, der tog ham ind. Hans værker ramte virkelig en 14-15-årig. De er meget brutale. Jeg føler det som om, vi tit var på museet, og så tog vi tilbage til skolen og lavede billedanalyse. Det hjalp mig med at finde ud af, at der var mere til værkerne end det øjet lige ser. For mig var det en god måde at gå ind i den verden på. Når jeg ser på kunst nu, handler det mere om, hvad der fanger mig. Der skal være en form for tiltrækning ved et værk. Så kan man bagefter tænke over, hvad der gjorde det, og hvorfor man synes, man blev draget. Jeg kan godt lide, at der ikke er ét svar. Det er ikke altid kunstneren har tænkt noget særligt med værket. Der er også plads til én selv.”
HVAD ER DIT VIGTIGSTE TIP TIL NYE KAGEBAGERE?
“Læs opskriften. Så har man et overblik over, hvad man skal igennem, og der er større sandsynlighed for, at det lykkes. Husk at nyde det undervejs og at det ikke handler om at have det helt rigtige udstyr. Det er vigtigt for mig, at bogen kan bruges af både nye og øvede kagebagere. Det skal ikke kun være ingredienser, som ingen kan få fat i. Der bliver to opskrifter til hver bog og her bliver den ene for dem, der gerne vil gøre lidt ekstra ud af det.
Når man bager, synes jeg også, det er vigtigt at være åben overfor at tænke kreativt. Du behøver ikke at lave opskriften fuldstændig 1:1. Lær at forstå processerne i en opskrift og så kan man bagefter tænke ud af boksen og lege med det.”
