69.89$
NORMAL
Info om udgivelsen
Udgivelsesdato: | 08. maj 2024 |
Sider: | 212 |
Format: | 220 x 300 mm |
Indbinding: | Hardcover bog |
Papir: | 150 gr. Arctic Volume White |
Fotograf: | Casper Dalhoff |
Grafisk design: | Spine Studio |
NORMAL
69.89$
Angsten og afmagten har været lige så tro følgesvende som kameraet, når fotojournalist Casper Dalhoff har besøgt Sølund for at indfange livet i de hvide barakker på Danmarks største hjem for mennesker med vidtgående fysiske og psykiske handicap. I starten provokerede de ham, følelserne. For hvorfor var de der? Og hvorfor blev de siddende i ham længe efter, han havde pakket kameraet sammen og sat sig i bilen? Senere blev de hans motor. For med angsten og afmagten fulgte nødvendigheden af at skildre de psykotiske, autisterne, de selvskadende og mennesker med Downs syndrom, som lever hele deres voksenliv på Sølund. Zoome ind på de krøllede og skæve sind og give andre mulighed for at få adgang til en verden, som kun de udviklingshæmmede selv kender. Gøre op med berøringsangsten og tvinge folk til at se deres frygt for det anderledes i øjnene.
Det, der startede som det afsluttende projekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 1998 blev et livsprojekt, og i 2003 modtog Casper Dalhoff førstepræmien i kategorien Daily Life ved World Press Photo for de melankolske sort/hvid-billeder af Sølunds sorte og skæve skæbner, som han selv beskriver dem. Projektet fortsatte, og i dag, 25 år senere, har Casper Dalhoffs billeder udviklet sig til et unikt stykke Danmarkshistorie, der tager os med tæt på en hverdag, som kun få har adgang til, og få forstår at formidle. Som juryen ved Pictures of the Year int. begrundede i 2016, da de gav samlingen en af konkurrencens hovedpriser ‘Community Awareness Award’: ”Det er fotograferet med så stor kærlighed og indlevelse, at man tror, fotografen er i familie med dem alle”.
Udgivelsen findes også som specialudgave.