I årene 1976-1988 udforskede Marina Abramovic og Ulay ekstremerne i menneskelig eksistens og relationer gennem performancekunst. No Predicted End er deres sidste samtale, 30 år senere, hvor de forsøger at finde frem til en fælles sandhed om livet, kærligheden og kunsten.

I Relations in Space gik de frontalt ind i hinanden igen og igen i over en time. I Rest Energy afbalancerede de hinanden omkring en udspændt bue, med pilespidsen rettet mod Marinas hjerte. I Nightsea Crossing sad de tavse overfor hinanden i syv timer, gentaget 22 gange mellem 1981 og 1987. I deres sidste, fælles performance i 1988 vandrede de fra hver deres ende af den kinesiske mur, over 4000 km. i alt. Da de endelig mødtes, var det ikke, som først planlagt, for at blive gift, men for at gå endegyldigt fra hinanden.

Efter først et rørende gensyn under Marinas performance The Artist is Present i 2010, og senere en bitter konflikt om rettigheder i 2015, besluttede Ulay og Marina at mødes en sidste gang, til en samtale om deres kærlighedsforhold og fælles, kunstneriske projekt. På sin egen måde var også denne samtale et kunstværk, men som alle Marinas og Ulays fælles performances et værk som søger sandheden bag de masker og forsvarsværker, vi normalt beskytter os med. Denne gang er det ikke udmattelse og smerte, der nedbryder grænser, men bevidstheden om den kræftsyge Ulays nært forestående død.

Samtalen blev dokumenteret i filmen Marina Abramović & Ulay: No Predicted End, publiceret af Louisiana Museum of Modern Art i 2022. Denne bog fremlægger deres sidste samtale i tekst og billeder, hvor de forsøger at finde frem til en fælles sandhed om kærligheden og kunsten.